Julen er hjerternes fest...
og i denne tid, må tingene godt være lidt højtidelige..
Kender du det, at der kan ske det mest utrolige og uforklarlige...?
For en del år tilbage, fik jeg en slags åbenbaring. Det var en tid, hvor jeg var meget slidt efter en hård periode af mit liv, og samtidig var meget søgende.
Jeg søgte kontakt til mit højere selv, og blev temmelig religiøs (ikke i kirkelig forstand, men i mit personlige private sfære).
Jeg er som de fleste danskere. Jeg tror på Gud, men jeg holder det for det meste for mig selv. Det er ikke alle steder, jeg sådan tager Gud og Jesus i min mund. Det bliver så blufærdigt, og måske er det bare mig, men det er som om andre også bliver sådan lidt ubekvemt ved det.
...men i dag deler jeg noget med dig (som normalt gør mig blufærdig), men nu er det jul, og nu bruger jeg anledningen til at fortælle dig om en oplevelse, jeg har haft...
Jeg sad i en bil, alene, og pludselig følte jeg Jesus bag min højre skulder. Det var en helt utrolig oplevelse, som om tusindevise sommerfugle i silke flagrede omkring mig og indeni mig. Det var det blideste og reneste jeg nogensinde har følt.
Sådan midt i hele silkedynen af fryd, begyndte jeg at tænke, måske vil han mig noget?
og i samme øjeblik, kom ordene inde i mit hovede "Gå hjem til din pc og skriv" og øjeblikkelig forsvandt oplevelsen.
Jeg var lidt rundtosset, og kørte hele vejen hjem, en tur på ca. 5 timer fra Helsingør til Brønderslev, spændt. Spændt på, hvad der vil ske, når jeg senere satte mig ved min computer.
men det gjorde jeg... jeg satte mig ved min computer, lukkede øjnene, og begyndte at skrive uden at vide, hvad jeg skrev.
Bagefter læste jeg:
Jesus beder mig om at skrive:Jeg er et uskyldigt menneske. Lille og dog betydningsfuld. Som en dråbe i havet og med en kraft så stor som havet selv til at ændre verdenen. Selv små handlinger fyldt med stor kærlighed har enorm indflydelse på healing af verdenen.
Lad os i fællesskab heale verdenen. Lad os beslutte os for fra dette øjeblik at gøre det bedste for os selv og hinanden. Ethvert øjeblik er magisk til at starte healingsprocessen. Smide alle hæmninger, alle masker, alle skalkeskjul. Stå ved, hvem vi er. Hver med sin forskellighed, sit unikke væsen. Lad os vise os selv frem og møde hinanden i ærlighed og kærlighed.
Kun når vi møder hinanden sårbare og rene med alt, hvad vi indeholder, kan vi møde hinanden i kærlighed.
Da jeg for et stykke tid siden, fandt teksten, synes jeg den var for god til ikke at blive delt, men det krævede faktisk lidt mod af mig virkelig at gøre.
Er det egentlig ikke lidt fjollet? 🙂
I ærlighed og kærlighed
Glædelig jul!
Mona Lagoni