Tag 2017 i egen hånd!

Normalt siger vi "tag sagen i egen hånd".

I dag siger jeg: "Tag 2017 i egen hånd".

Er du det rette sted i livet?

Er du med på en lille kraftfuld øvelse, som kan præge dit nye år i en fantastisk og positiv retning?


Først vil jeg bede dig om at tænke på noget…

Hvad skal 2017 være symbolet på i dit liv?

Hvilken ressource skal være den bærende kraft for dig i 2017?

Her tænker jeg ikke på en ressource, som kommer udefra og tilfører dit liv større mening og glæde.

Nej, jeg tænker på en ressource, som DU er herre over, og som kommer indefra dig - en personlig ressource, som du ønsker skal blive en endnu større del af dig - noget som du gerne vil have mere af i dig i 2017.

En ressource, som vil gøre dig stærkere og gladere.

Hvilke ressource skal det være?

Det kan være ressourcer, som åbenhed, tålmodighed, venlighed, at ville se andres positive intentioner, anerkende dig selv, elske…, glæde…, lytte…, udtrykke…, give ….Prøv at bruge et øjeblik på at tænke på:


1. Hvilken personlig ressource vil give dig større livskvalitet i 2017 og gøre dig mere DIG, når du fremelsker den?

2. Hvad vil det give dig at have denne ressource med dig, som en stor del af dig?


Send mig svaret!

Når du sender mig svaret på de to spørgsmål (det gør du fra mailen eller til mona@trancepsykologi.dk),så vil jeg sende dig en lille overskuelig opgave, hvor du nemt kan lave dit eget personlige mantra for 2017.

Jeg vil i én af de første nyhedsbreve i 2017 dele de fantastiske mantraer, jeg får tilbage fra dig og andre (anonymt selvfølgelig), så I kan blive inspireret af hinanden.

"Prøv det, prøv det" lød det i en gammel 80ér reklame (eller var den fra 90érne),

Og du vil opleve, at det gør en forskel….

….til at tage 2017 i egen hånd!


De kærligste nytårshilsner
Mona Lagoni

P.S: Ses vi i det nye år?​

Tags

You may also like

At tage udgangspunkt i DIG!

At tage udgangspunkt i DIG!

Fra det smukkeste julehjerte

Fra det smukkeste julehjerte